17. marts kl 14.00 - 17. marts kl 17.00
MED HJERTET I HÅNDEN:
Workshop i nålebinding
UDSOLGT
Kom godt i gang med nordens ældste tekstilteknik i workshop om
nålebinding, også kendt som vikingestrik!
Søndag den 17. marts kl. 14-17
Før den "nutidens" strikketeknik blev udbredt i Europa i løbet
af middelalderen, havde nålebinding været brugt i det meste af
Norden, først og fremmest til fremstilling af vanter, sokker og
huer.
Nålebundne tekstiler er varmere og betydeligt mere slidstærke
end de strikkede, så strikningens udbredelse betød ikke, at man
holdt op med at nålebinde især vanter, huer og sokker, og
traditionen er holdt i hævd helt op i vore dage.
Til nålebinding anvendes som regel en specielfremstillet 8-10 cm
lang nål og uldgarn. Workshoppen vil indeholde en
introduktion til grundlæggende sting, formgivning af genstande i
nålebinding samt lidt historik.
Nål og uld-garn købes på workshoppen for hhv. 45 kr. og 25. kr pr.
50 gram garn.
Underviser på workshoppen er Anne Marie Nielsen, der er uddannet
tekstillærer og cand.pæd. i materiel kultur og underviser bl.a. på
frilandsmuseet Den Fynske Landsby.
Entré: 60 kr. Online billetsalg via www.politikenbillet.dk/nordatlanten