01. januar - 31. december
NAVIGATION: FRA TRAN TIL ...
Navigation fra tran til Teitur.
Fast tilbud fra 6.-10. klasse.
Tag på GPS-jagt i den historiske forbindelse mellem Danmark og
Grønland, Island og Færøerne! Forløbet tager afsæt i den søfart,
transport og handel, som området omkring Nordatlantens Brygge har
været centrum for igennem ca. 200 år.
Efter en introduktion til stedets historie og brugen af kort og
GPS sendes eleverne i grupper på 3-4 på opgavejagt i området
udstyret med en GPS og en rejselog med koordinater over rejsens
destinationer.
På de forskellige stop vil de finde poster med opgaver om bl.a.
sammenhængen mellem rejsens varighed, klimaet i det nordatlantiske
område og den overordnede teknologiske udvikling inden for
transport og kommunikation, om sammenhænge mellem demografi,
resurser og erhvervsfordeling og selvfølgelig om, hvilke varer der
er blevet handlet med, og til hvad de er blevet brugt.
Varighed: 2 timer
Aldersgruppe: 6.-10. klasse
Max. antal deltagere: 28 elever
Pris: Gratis i hele 2013
BOOKING:
Kontakt Sidsel Bjerregaard Kirk på 3283 3700 eller sidsel@bryggen.dk.