01. november - 02. februar
Rúri (IS)
Fragile Systems
1. november - 1. februar 2014
Rúrí (f.1951, IS) er en af de fremmeste nordeuropæiske kunstnere
inden for genren tidsbaserede medier. Hun fik sit internationale
gennembrud med hovedværket Archive - Endangered Waters på Venedig
Biennalen i 2003 og har været en af forgangsmændene på den
nordeuropæiske performancescene fra sin debut i starten af
1970'erne. Hun udtrykker sig i et bredt spektrum af medier og
teknikker, men med en tematisk gennemgående rød tråd i hendes
oeuvre, der drejer sig om problemstillinger som identitet, tid,
kosmos, relativitet og miljø.
På udstillingen Fragile Systems vises både nyere og ældre
værker foruden en udendørs projektion skabt særligt til
Nordatlantens Brygge. Det skrøbelige samspil mellem menneske og
natur er det overordnede tema for udstillingen, der således går i
clinch med miljømæssige og etiske spørgsmål omkring den måde,
hvorpå vi behandler den omgivende natur.
Læs mere om Rúri på www.ruri.is.