bryggen.dk
 
Nyheder

 

 

 

Med MUSIKINVASION07 skrues der igen godt op for musikken på pakhusets 5. sal, hvor både morgendagens stjerner og velkendte, populære kunstnere fra Grønland, Færøerne og Island præsenteres.

 

Foruden den aktuelle, nordatlantiske musik viser MUSIKINVASION07 også en række danske kunstnere, der kommer til at indgå i nye og utraditionelle konstellationer på tværs af lande og genrer.

 

Koncerterne er samlet i to-tre dages minifestivaler, hvortil der er knyttet særlige temaer. Genremæssigt spænder arrangementerne fra hiphop til singer/song over jazz, pop og folk mm.

 

Alt sammen præsenteret i de fantastiske rammer i koncertsalen på toppen af Nordatlantens Brygge.

  

Velkommen til MUSIKINVASION07

Del
Print artikel
Nyheder | 08.02.2007
MUSIKINVASION07 - JAZZFESTIVAL

 

LEIVUR THOMSEN TRIO (FO) FEAT. JOEL Wästberg (Ss)

Genre: Mordern Jazz 

Tid: Fredag 13. juli kl. 20

Pris: 75 kr. 

 

Trioens musik spænder fra moderne jazz til avantgarde, krydret med elementer af rock. Der bydes på temperamentsfulde og meditative stemninger bygget ud fra komplekse harmoniske forløb og enkle melodier.

 

Saxofonist Joel Wästberg fandt sammen med trioen efter en række succesfulde koncerter i år – hvor sammenspillet mellem færøske og nordiske musikere var temaet.

Trioen består af Arnold Ludvig (b), Rógvi á Rógvu (dr), Leivur Thomsen (g) samt Joel Wästberg (sax)

 

 

DIVA AND THE JAZZMAN (IS)

Genre: Vocal Jazz / Opera

Tid: Lørdag 14. juli kl. 20

Pris: 75 kr. 

Sætter du den fantastiske klassiske operasanger fra Island, Solrun Bragadóttir (sopran) sammen med Sigurdur Flosason - en af de mest succesrige jazzsaxofonister fra samme land - har du noget så unikt som The Diva and the Jazzman.

 

Alt kan ske, når de islandske folkeviser og lieder fortolkes, improviseres over, tilsættes spændende effekter, humor og ikke mindst fantastisk performance - denne koncert vil du kort sagt ikke gå glip af.

  

  

EMIL DE WAAL+ (DK) & FLÍS (IS) - OBS: dobbeltkoncert

Genre: modern/electro/jazz

Tid: Søndag 15. juli kl. 19

Pris: 75 kr.

 

Grupperne spiller hver et sæt, hvorefter de betræder scenen sammen!

 

I Emil de Waal+ inddrages computeren bevidst som et ekstra medlem. Og sammen med den svenske multimusiker Gustaf Ljunggren og pianisten Søren Kjærgaard (Ikscheltaschel) har Emil de Waal skabt en ny indgangsvinkel til den elektroniske jazz. Gustaf Ljunggren (strenge, sax og knapper), Søren Kjærgaard (tangenter), Emil de Waal (trommer, percussion, stemme og datamaskine).


 

Flís betragtes pt. som det mest nyskabende jazzband byen Reykjavik har fostret til dato! Og medlemmerne er tilmed garvede performere, der forstår at tiltrække sig publikums opmærksomhed. Helgi Svavar Helgasson (trommer), Valdimar (bas), David (piano)

 

 



Tilbage


Leivor thomsen trio web 2

Leivur Thomsen Trio feat. Joel Wästberg

 

The Diva nand the jazzman web

The Diva and the Jazzman

 

 

Emil de Waal web

Emil de Waal

(foto: Jan Grarup)

Lyt til Emil de Waal+ her. 

 

 

flis web 2

Flís

Lyt til Flís her og her.

Nordatlantens Brygge Strandgade 91 1401 København K    T. +45 3283 3700   F. +45 3283 3701   
© Copyright Nordatlantens Brygge 2012 Generated by ECM